Tak for din henvendelse, som nu er registreret.

Vi vender tilbage snarest muligt.

Alt i elektrikerarbejde for private

Hos Fisker El har vi samlet et stærkt hold af unge og ældre fagfolk, der deler én fælles mission: At udføre kvalitetsarbejde for vores kunder. Vi er passionerede omkring vores arbejde og brænder for at levere de bedste løsninger. Ring eller skriv for et uforpligtende tilbud. Du er også velkommen til at udfylde nedenstående formular, så kontakter vi dig ved førstkommende lejlighed.

Få et uforpligtende tilbud

Brug for et el-eftersyn?

Fisker EL har stor erfaring med at foretage el-eftersyn hos private. Vi hjælper dig med at kontrollere tilstanden på dine el-installationer.

Eftersynet gennemføres som en visuel gennemgang af den umiddelbart tilgængelige del af installationen kombineret med en stikprøvevis adskillelse af dåser, demontering af monteringsmateriel og åbning af tavler samt gennemførelse af relevante målinger.

Den færdige el-synsrapport

Der udarbejdes en rapport som indeholder sikkerhedsstyrelsens skema som el-syn suppleret med billeder. I rapporten beskrives det, hvor fundne fejl og mangler er lokaliseret.

Rapporten fremsendes renskrevet 5-10 dage efter el-synet er foretaget. Vedlagt rapporten er tilbud på udbedring af eventuelle fejl og mangler samt retningslinjerne udstedt af Sikkerhedsstyrelsen.

HPFI (fejlstrømsrelæ)

En HFI- eller en HPFI-afbryder er en afbryder som registrerer, hvis der er en fejlstrøm tilstede. Den kaldes også en fejlstrømsafbryder og afbryder strømmen, inden den når at blive livsfarlig.

En fejlstrøm er strøm, der kan løbe igennem en person, hvis der er en elektrisk fejl fx i et apparat i køkkenet. Siden 1993 har en HPFI-afbryder været lovpligtig i alle nye installationer.

Udskiftning eller reparation

Hvis du har en forældet HFI-afbryder kan vi give dig en god pris på udskiftning til den lovpligtige HPFI-afbryder. Derudover kan vi fejlfinde på dit eksisterende anlæg, hvis du oplever at det slår fra, uden at du kan finde årsagen.

Jord- og beskyttelsesledninger

Vil du sikre alle personerne i husstanden bedst muligt mod elektrisk stød? Så bør du få installeret jord- og beskyttelsesledninger af Fisker El. Hvis der eksempelvis sker en kortslutning i din vaskemaskine eller mikroovn, sikrer jord- og beskyttelsesledninger, at fejlstrømmen ender i jorden - i stedet for i kroppen på et sagesløst familiemedlem. Lidt populært sagt, kan man kalde disse ledninger for de vigtigste i en el-installation.

Nye krav vedrørende røgalarmer

Siden 1. december 2004 har der været krav om, at alle nybyggede parcelhuse og etagebyggerier har installeret et røgalarm-anlæg eller mindst en elektrisk røgalarm. Kravet gælder også, hvis du bygger til eller udvider din bolig med mere end 50 procent. Selvom du ikke bygger om eller udvider din bolig, er det stadig en rigtig god idé at montere røgalarmer.

Få et tilbud på installation af røgalarmer

Hvis du har nye elektriske røgalarmer installeret, kan det være en god idé at indgå en serviceaftale med Fisker El, hvor Vi årligt kontrollerer alarmernes elektriske tilslutning, backupbatteri og alarmens funktion.

Få opgraderet sikkerheden i hjemmet, og få leveret og monteret 1 røgalarm for Kr. 1.495,- inkl. moms
Røgalarmen tilsluttes eksisterende 230V installation.